Samarbejdspartnere

Haderslev Kommune har siden 2007 været Team Danmark Eliteidrætskommune.
Som elitekommune skal Haderslev Kommune og Team Danmark blandt andet samarbejde om, at styrke eliteidrætsklubberne og træneruddannelser, etablere kraftcentre i samarbejde med relevante specialforbund samt formidle ekspertviden inden for idrætsmedicin, ernæring, fysisk træning og idrætspsykologi.

Boligselskabet HAB er vores samarbejdspartner når det gælder Talentboligerne på Louisevej. De er bygherre på boligerne og har servicepersonale, som står til rådighed for praktisk hjælp og støtte til vore talenter, som bor der.