Kunstskøjteløb

Vojens Skøjteklub ønsker at fremme talentudviklingen indenfor kunstskøjteløb i Haderslev Kommune, herunder talentudviklingen for de 12-19 årige. Talentudviklingen sker i tæt samarbejde med Dansk Skøjteunion og TCH (herunder både Talentklasser fra 7.-9. klasse samt Ungdomsuddannelserne). Der skal sikres at talentudviklingen kvalificerer mod højeste nationale niveau.

Kunstskøjte talenter, der optages har et idrætsligt niveau svarende til højeste nationale niveau, eller har potentialet for at nå højeste nationale niveau. (Konkurrence og mesterskabsløbere)

Vojens Skøjteklub kan tilbyde atleter, der er optaget på TCH to ugentlige morgentræninger på is (september-marts). Fra april-august vil de to ugentlige morgentræninger foregå som off ice. (Morgentræningerne er fastsat til mandag og torsdag). Heri skal klubbens cheftræner og fysisk træner fra TCH koordinere træningen for den enkelte atlet.

Trænerstab:
Jenni Rätlö, Cheftræner
Michael Christiansen, fysisk træner 
Mikkel Garbrecht, fysisk træner