Skadesbehandling (fysioterapi)

Er uheldet ude og der opstår en overbelastning eller en decideret skade, tilbyder vi behandling ved vore fysioterapeuter Morten Krægpøth og Frode Hummelgård.
Flere gange om ugen er der mulighed for at booke sig ind på en tid hos Morten og Frode, som vil vurdere og igangsætte behandlingsforløbet. Derudover vil de i samarbejde med vores fysiske trænere udarbejde eventuelle genoptræningsprogrammer.

Opstår der behov for yderligere behandling, end den vi kan tilbyde vil vore fysioterapeuter råde og vejlede dig i dette. Disse behandlinger vil dog være for egen regning.

I forbindelse med behandling/samtaler bruger vore fysioterapeuter/Supportteam – CURA til journalskrivning. CURA er en platform, via Haderslev Kommune, som samarbejder med andre registrerede behandlere, læger og sygehuse.
Registrerede oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.
TCH har naturligvis tavshedspligt om udøvers helbredsmæssige og andre følsomme forhold. Udøvers journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsen §15, stk.2.
I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.
Ønskes oplysningerne slettet, kan det ske ved skriftlig henvendelse til TalentCenter Haderslev.

Sportsernæring / ernæringsvejledning

Der er på TalentCenter Haderslev ansat en ernæringsvejleder. Alle, som er tilknyttet TCH vil møde denne til fx teoretiske oplæg, praktiske workshops i køkkenet, spotkurser til diverse linjer. Desuden bliver atleter løbende målt og vejet for at sikre trivsel og optimale muligheder for udvikling af talentet.
Har man på et givent tidspunkt i sit forløb brug for individuel vejledning i sportsernæring, er det en mulighed. Det kan være ens træner, lærer eller en person inden for vores support-setup, der ser en fordel i at tilbyde individuel vejledning, hvorfor det kan iværksættes denne vej fra.
Ønsker man selv og/eller ens forældre et individuelt forløb skal det aftales med enten træner, koordinator for Talentklasserne/ Ungdomsuddannelserne, afhængigt af, hvor man hører til. Herefter etableres kontakt til ernæringsvejlederen og forløbet aftales ud fra individuelle behov og ønsker i et samarbejde mellem atlet, forældre, træner(e) og ernæringsvejlederen.

Sportspsykologi

Der er ansat sportspsykologisk konsulenter i TalentCenter Haderslev, som står for det sportspsykologiske område i vores talentudviklingssetup.
Du møder vore sportspsykologiske konsulenter i teoretiske oplæg, praktiske workshops og spotkurser på de enkelte linjer. Der vil for enkelte atleter/ elever være mulighed for at få individuelle forløb, eller forløb i mindre grupper.
Som udgangspunkt er individuelle forløb kun noget der kan aftales med koordinatoren for Talentklasserne/Ungdomsuddannelserne.
Som udgangspunkt er de individuelle forløb tiltænkt særlige udvalgte atleter/ elever eller særlige grupper og ikke et åbent tilbud for alle.