Vil du forfølge din drøm og dygtiggøre dig med støtte fra TalentCenter Haderslevs støttemodel og morgentræningstilbud, er der flg. retningslinjer og tidsfrister:
- Søger du optagelse på TalentCenter Haderslev-Ungdomsuddannelserne i kombination med uddannelserne på vores samarbejdsskoler i Haderslev: 10. klasse, STX, HHX, HF (almindelig 2 årig) eller EUD:
Ansøgningsfrist 1. marts 2026, men meget gerne før. Du udfylder ansøgningsskemaet her på siden.
HUSK at du også selv skal søge valgte uddannelse på www.optagelse.dk senest 1. marts 2026 kl. 12.00!
- Søger du optagelse på TalentCenter Haderslev i kombination med uddannelsen HFsport+ (forlænget 3 årig):
Det kræver lokal sportslig godkendelse, hvis du skal optages på uddannelsen HFsport+
Du kan læse mere om kriterierne for lokal sportslig godkendelse samt uddannelsesvalg med forrang på nedenstående link.
Du skal senest anmode om sportslig godkendelse d. 15. februar 2026 hos elitekoordinator Astrid Pedersen / aspe@haderslev.dk / 51237384. Når du har opnået sportslig godkendelse, vil du modtage dokumentation som skal bruges ved uddannelsesvalg på www.optagelse.dk. Der skal søges med forrang! Ansøgningsfrist 1. marts 2026 kl. 12.00!
HFsport+ er en særligt tilrettelagt treårig HF uddannelse for Team Danmark godkendte OG lokal godkendte sportstalenter.
Uddannelsen er tilrettelagt med hensyntagen til de krav der stilles i de sportslige miljøer, og giver med sin opbygning talenterne de optimale muligheder for, at realisere både deres sportslige samt akademiske potentiale, uden at skulle gå på kompromis med et velafbalanceret ungdomsliv.
På HFsport+ uddannelsen udbydes der tre fagpakker. En HF basis fagpakke samt to udvidede fagpakker som er adgangsgivende på niveau med STX og HHX. Læs mere om fagpakkerne i linket herunder.